BSD-operativsystemet går tilbage til 1974, hvor en forskningsgruppe på University of California i Berkeley fik retten til at bruge Unix-kildekoden fra AT&T. Med støtte fra DARPA var forskerne i stand til at forbedre Unix betydeligt og skabe en ny version kaldet Berkeley Software Distribution (BSD). Dette styresystem indeholdt datidens avancerede teknologier, såsom TCP/IP-protokollen, Berkeley Fast File-systemet og den virtuelle hukommelsesmekanisme.
BSD-projektet blev officielt lanceret i 1976 under ledelse af Bill Joy. I 1989 blev den første offentlige version af BSD, kaldet Net-1, udgivet, efterfulgt af Net-2 i 1991. I 1993 blev projektet omdøbt til FreeBSD, og i efteråret samme år blev den første version udgivet under dette navn.
Med hver ny version udvidede FreeBSD sine muligheder og blev mere og mere funktionel til serverbrug:
FreeBSD-projektet udvikles gennem indsatsen fra et fællesskab, der består af to hovedgrupper: committers og contributors. Bidragyderne kommer med forslag til forbedringer af systemet, som derefter kontrolleres og godkendes af committers, som er de mest aktive medlemmer af kerneteamet. Udviklingen er opdelt i to grene: FreeBSD-CURRENT (eksperimentel) og FreeBSD-STABLE (stabil). Efter testning i CURRENT flyttes ændringer til STABLE, hvilket sikrer pålidelighed og stabilitet i de endelige udgivelser.
FreeBSD anses for at være en stærk platform til VPS, som vil være af særlig interesse for dem, der værdsætter stabil og sikker drift med optimal ressourceudnyttelse. De vigtigste fordele ved FreeBSD er bl.a:
Ulemperne er, at det er svært for begyndere, at det kræver gode kommandolinjefærdigheder, og at der kan være kompatibilitetsproblemer med nogle drivere.
FreeBSD er fortsat et af de bedste operativsystemer til serverbrug på grund af dets fleksibilitet, sikkerhed og høje pålidelighed. Konstante opdateringer og aktiv udvikling gør det til et fremragende valg til opbygning af højtydende og sikre serverløsninger.