I Linux er TTL (Time to Live) en værdi, der definerer den tid, en pakke kan leve på netværket. Dette felt findes i IP-pakkehovedet og definerer det maksimale antal trin (antallet af noder, som en pakke kan passere igennem), som en pakke kan tage, før den bliver kasseret.
Hver gang en pakke passerer gennem en router i netværket, reduceres TTL-værdien med 1. Hvis TTL-værdien når nul, fjernes pakken fra netværket og sendes tilbage til afsenderen med en "lifetime expired"-meddelelse. Det hjælper med at forhindre, at pakker cirkulerer i det uendelige på netværket og ikke når frem til deres destination.
I Linux kan du indstille TTL-værdien for udgående pakker ved at bruge ping-værktøjet med indstillingen -t
. For eksempel vil kommandoen "ping -t 10.0.0.1" sende ICMP-pakker til host 10.0.0.1 med TTL indstillet til standardværdien, normalt 64. Hvis du vil ændre TTL-værdien, kan du bruge indstillingen -i
, for eksempel vil "ping -t 10.0.0.0.1 -i 128" sætte TTL til 128.
For det første bruges TTL til at forhindre, at pakker cirkulerer i en uendelighed gennem netværket uden at nå frem til deres destination. Hvis en pakke passerer gennem en router på netværket, og TTL'en når nul, fjernes pakken fra netværket og sendes tilbage til afsenderen med en "time to live expired"-meddelelse. Det er med til at forhindre pakketab og reducere belastningen på netværket.
For det andet bruges TTL også til at bestemme den optimale vej for pakketransmission i netværket. Hvis noder i netværket har forskellige TTL-værdier, vil routere vælge en kortere vej for pakker med en lavere TTL-værdi, hvilket kan fremskynde pakkeleveringen.
Endelig kan TTL i Linux bruges til at teste netværksforbindelser og diagnosticere netværksproblemer. For eksempel giver ping-kommandoen med optionen -t
dig mulighed for at sende pakker med en given TTL-værdi til en fjern vært og måle den tid, det tager at få et svar. Hvis der ikke modtages noget svar, kan det tyde på netværksproblemer, eller at fjernværten ikke kan nås.