Betalingsmetoder Abuse

Forskelle mellem Ubuntu og Debian

03.09.2021, 19:02

I Debian og Ubuntu kan du bruge kommandoen apt-get til at administrere programmer. DEB-pakker bruges i begge distributioner. Ofte er instruktionerne til installation af pakker de samme for begge distributioner. Hvis der er forskel på de to, på trods af så store ligheder?

Debian og Ubuntu tilhører samme type distributioner. Debian blev skabt af Ian Murdoch i 1993. Ubuntu blev skabt i 2004 af Mark Shuttleworth og er baseret på Debian. Der findes hundredvis af Linux-distributioner, og ikke alle er uafhængige og bygget op fra bunden. Debian, Arch og Red Hat er de største af de distributioner, som ikke er afledte.

Ubuntu-distributionen er baseret på Debian. Ubuntu bruger det samme APT-pakkehåndteringssystem som Debian og bruger pakker og biblioteker fra dets arkiver. Den bruger Debians infrastruktur som sit fundament.

De større afledte distributioner bruger det samme pakkehåndteringssystem og deler de samme pakker som basisdistributionen. Man kan tilføje pakker og foretage ændringer. Dette er en af de vigtigste forskelle mellem Ubuntu og Debian.

Forskellen mellem DEBIAN og UBUNTU

Ubuntu er baseret på Debian-arkitekturen og bruger .DEB-pakker på samme måde som Debian. Man kan sige, at brugen af Ubuntu minder om Debian. Er det virkelig tilfældet? I virkeligheden ikke. Der er faktorer, der adskiller dem fra hinanden. Lad os diskutere dem for at kunne sammenligne Ubuntu og Debian. Bemærk, at nogle sammenligninger gælder for desktop-versionerne og andre for server-versionerne.

Genoprettelser

Ubuntu udgives som LTS og almindelig. Ubuntu LTS-versionen udkommer hvert andet år og understøttes derefter i fem år. Du kan opgradere til den næste tilgængelige LTS-version. LTS-versioner anses for at være mere stabile.

Almindelige udgivelser udkommer hver sjette måned. De udgivelser understøttes kun i ni måneder, men de har nyere versioner af software og funktioner. Man bør opgradere til efterfølgende versioner af Ubuntu, indtil den nuværende version udløber. Brugeren står tilbage med et valg mellem stabilitet og nyere funktioner.

Debian har tre forskellige udgivelser: stable, test og unstable. Unstable er til test. Test-distributioner er mere stabile. Den bruges til at forberede den næste stabile gren. Nogle Debian-brugere foretrækker testgrenen for at få nye funktioner. Den stabile gren er hovedudgaven af Debian. Den har måske ikke den nyeste software og de nyeste funktioner, men når det gælder stabilitet, er Debian Stable meget pålidelig. Hvert andet år udgives en ny stabil udgivelse, og den understøttes i tre år. Derefter skal man opgradere til den næste tilgængelige stabile version.

Nyhed i softwaren

Debians vægt på stabilitet betyder, at den ikke er særlig ivrig efter at udgive de nyeste versioner af software. Den seneste version af Debian 11 indeholder GNOME 3.38, men ikke den seneste version af GNOME 40. Situationen er den samme med anden software som GIMP og LibreOffice. Det er derfor, at vittigheden "Stable Debian is outdated Debian" er populær i Linux-samfundet.

Ubuntu LTS-udgivelser fokuserer også på stabilitet. Men de har som regel nyere versioner af populær software. For noget software er det muligt at installere fra udviklerens repository. Hvis du har brug for den nyeste version af Docker, kan du tilføje et Docker-repository til både Debian og Ubuntu.

Generelt har software i Debian Stable ofte ældre versioner sammenlignet med Ubuntu.

Tilgængelighed af software

Både Debian og Ubuntu har et stort softwarelager. Ubuntu har et PPA (Personal Package Archive). Med et PPA bliver det lidt lettere at installere ny software eller få den nyeste version af software.

Understøttelse af platforme

Ubuntu er tilgængelig på 64-bit x86- og ARM-platforme. De udgiver ikke længere 32-bit ISO'er. Debian understøtter derimod både 32-bit og 64-bit arkitektur. Derudover understøtter Debian også 64-bit ARM (arm64), ARM EABI (armel), ARMv7 (EABI hard-float ABI, armhf), little-endian MIPS (mipsel), 64-bit little-endian MIPS (mips64el), 64-bit PowerPC med direkte byte-rækkefølge (ppc64el) og IBM System z (s390x). Der er en grund til, at det kaldes "det universelle operativsystem".

Initialisering

Det er meget nemmere at installere Ubuntu end Debian. Debian kan forvirre selv den gennemsnitlige Linux-bruger. Når du starter Debian, får du som standard en minimal ISO. Denne ISO indeholder kun open source-firmware. Under installationen opdager man, at ens netværkskort og anden hardware ikke bliver genkendt. Der er et separat proprietært ISO-image, som indeholder proprietær firmware, men det er skjult, og hvis man ikke ved det, kan man få sig en slem overraskelse.

Ubuntu er meget mere overbærende, når det drejer sig om at inkludere proprietære drivere og firmware i standard-ISO'en. Debian-installationsprogrammet ser også gammelt ud, mens Ubuntu-installationsprogrammet ser moderne ud. Ubuntu-installationsprogrammet genkender andre installerede operativsystemer på disken og giver dig mulighed for at installere Ubuntu sammen med de eksisterende (dual boot).

Understøttelse af hardware

Debian er orienteret mod fri og open source-software. Det betyder, at den kerne, Debian leverer, ikke indeholder proprietære drivere eller firmware. Det betyder ikke, at du ikke kan få det til at virke, men du skal tilføje yderligere repositories og installere alt manuelt. Hvis du sammenligner Ubuntu og Debian på dette punkt, er Ubuntu-distributionen ikke perfekt, men den er meget bedre end Debian, når det gælder om at levere drivere og firmware fra start. Det betyder mindre besvær og bedre tilgængelighed.

At vælge et fungerende system

Ubuntu bruger som standard det tilpassede GNOME-skrivebordsmiljø. Du kan installere andre skrivebordsmiljøer oven på det eller vælge forskellige skrivebordsbaserede Ubuntu-muligheder som Kubuntu (til KDE), Xubuntu (til Xfce) osv. Debian installerer også GNOME som standard. Men installationsprogrammet giver dig mulighed for at installere et skrivebordsmiljø efter eget valg under installationsprocessen.

Både Debian og Ubuntu er gode valg til desktop- eller serveroperativsystemer. Pakkehåndteringen apt og DEB-pakkerne er fælles for.