Betalingsmetoder Abuse

IPv4 og IPv6: Hvad er de, og hvad er forskellen?

27.06.2022, 14:57

Internet Protocol er den vigtigste kommunikationsprotokol i Internet Protocol Suite, som bruges til at dirigere og adressere pakker til netværksenheder som computere og laptops på et enkelt netværk eller på en række sammenkoblede netværk. Der findes i øjeblikket to versioner af internetprotokollen: IPv4 og IPv6. Hvad betyder IPv4 og IPv6? Hvordan skelner jeg mellem IPv6 og IPv4? Vi vil fortælle dig mere detaljeret om de vigtigste forskelle.

IPv4 - hvad er det?

Dette er den fjerde version af IP, som fastlægger reglerne for, hvordan computernetværk fungerer på grundlag af princippet om pakkeudveksling. Det særlige ved denne version er, at den bruger et 32-bit adresseskema, så man kan gemme 2^32 adresser (4,19 milliarder adresser). Når en enhed (computer, switch eller andet udstyr) kobler sig på internettet og går ud i det globale netværk, får den tildelt en unik IP-adresse. Det kan f.eks. være 192.149.252.76 eller et andet sæt cifre.

Lad os se på hovedtrækkene i denne version af protokollen:

1. Protokol uden at etablere en forbindelse.

2. Giver mulighed for at oprette et simpelt virtuelt kommunikationslag på en række forskellige enheder

3. Kræver ikke en stor mængde hukommelse.

4. Understøttes af millioner af enheder.

5. Tilbyder videobiblioteker og konferencer.

Men kort efter fremkomsten og lanceringen af IPv4 blev dens største ulemper afsløret - først og fremmest den manglende skalerbarhed. Det er også vigtigt, at protokollen kræver add-ons som ICMP og ARP for at fungere ordentligt. Efterhånden som kravene til internettet blev større og større, opstod der et behov for en ny og mere avanceret kommunikationsprotokol. Derfor blev der arbejdet på at udvikle IPv6. Der kom en ny version, som opfylder de skærpede krav bedre end den tidligere version.

IPv6 - hvad er det?

IPv6 blev implementeret i 1999. En af grundene til, at den blev indført, var den ekstremt store efterspørgsel efter IP-adresser. Det vil sige, at på dette tidspunkt var IP-adresser på IPv4 banal blevet utilstrækkelige til at opfylde de grundlæggende krav. Her er det værd at bemærke, at IP-niveauet i TCP/IP-protokolstakken anses for at være den vigtigste del af hele arkitekturen i det globale netværk.

Så sammen med IPv6 blev der et endnu større lager af adresser til rådighed, som dækker den nuværende efterspørgsel. IPv6 er en 128-bit IP-adresse, der understøtter 2^128 internetadresser. Brug af IPv6 løser problemet med begrænsede netværksadresseressourcer og fjerner desuden barrierer for mange adgangsenheder. En IPv6-adresse kan skrives som 3ffe: 1900: fe21: 4545: 0000: 0000: 0000: 0000: 0000: 0000: 0000.

De vigtigste funktioner i den nye version af protokollen er:

  1. Hierarkisk adressering og routing-infrastruktur.
  2. Stateful og non-stateful konfiguration.
  3. Understøttelse af servicekvalitet (QoS).
  4. En ideel protokol til kommunikation med nabonoder.

Vi kan sige, at IPv4 og IPv6 er helt identiske i deres formål, da begge protokoller giver identifikation af computere og andet udstyr, der er forbundet til WAN. Men de fungerer på forskellige måder. Hvad er forskellene mellem IPv4 og IPv6?

Hvad er forskellene mellem IPv4 og IPv6?

Baseret på funktionerne i de to versioner af protokollen og ovenstående generelt kan vi notere de vigtigste forskelle mellem dem. De er som følger:

De 128 bit i en IPv6-adresse er repræsenteret som otte 16-bit hexadecimale blokke med kolon mellem disse blokke. For eksempel 2dfc:0:0:0:0:0217:cbff:fe8c:0. Når IPv4 skrives som fire decimaltal (0 til 255) adskilt af prikker. Subnetmasker angives med brøker - 192.168.0.0.0/16.

IPv4 bruger broadcast-adresser til at sende relevante pakker, IPv6 multicast-grupper.

IPv4 bruger 0.0.0.0.0 som en udefineret adresse og 127.0.0.1 til at skabe en loopback-adresse. IPv6 bruger :: og ::1 til dette formål.

IPv4 bruger globalt unikke offentlige adresser til trafik og "private" adresser, IPv6 globalt unikke unicast-adresser og lokale adresser (FD00::/8).

I sidste ende er IPv6 simpelthen bedre end den tidligere version. På hvilke måder? For det første giver protokollen en mere effektiv routing uden pakkefragmentering. Desuden indeholder denne version QoS-teknologi, der kan identificere forsinkelsesfølsomme pakker.

Forbedret header-struktur reducerer tab af behandlingstid, og autokonfiguration af adresser er tilgængelig for at forenkle netværksadministrationen.

Hvilken protokol er hurtigere og mere sikker?

Vi kan ikke sige, at IPv6 er mere sikker end IPv4. I den henseende er de ens. Men med lanceringen af IPv6 er det nu muligt at kryptere internettrafikken ved hjælp af IPSec-krypteringsstandarden. Den er mindre udbredt end SSL, men forhindrer stadig, at indholdet af trafikken kan læses, når den opsnappes. Kryptering kan kun leveres med specialudstyr, som koster mange penge. For at være fair kan IPSec også implementeres på IPv4.

Et andet populært spørgsmål er, hvilken version der er hurtigst. Her vil vi gerne understrege, at du ikke vil mærke nogen alvorlig forskel på hastigheden på internettet med IPv6 og IPv4. IPv6 har et enkelt format, men under overgangen vil nogle metoder som IPv6-tunneler skabe ekstra forsinkelse ved konvertering af forespørgsler til IPv4. Så du vil ikke opleve en hastighedsforøgelse med IPv6, og du vil heller ikke opleve en nedgang i internethastigheden, hvis du bruger IPv4.

Hvorfor skifter ikke alle til IPv6?

Det største problem er økonomisk. At skifte til IPv6 kræver en komplet udskiftning af alt netværksudstyr (switche osv.), som er designet til at fungere med IPv4. Derfor er det ikke alle, der finder det rationelt at ændre noget som helst. Desuden forsinker dynamiske IP-adresser overgangen til den nye protokol. Det er et af midlerne til at bekæmpe manglen på adresser. Når en bruger med en dynamisk IP-adresse har tilsluttet sig og afbrudt forbindelsen til internettet, frigør han den og stiller den til rådighed for andre brugere. Men det betyder ikke, at IPv6 ikke er i brug i dag. Ifølge nogle udbydere i USA er omkring halvdelen af abonnenterne gået over til at bruge denne version af protokollen. I dag bruges den aktivt parallelt med den tidligere version.